Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Saxolys historie

Saxoly fritidshjem blev oprettet i 1920, af en apotekerhustru på Vesterbro. Nanna Trojel - som hun hed - startede institutionen i et nedlagt værtshus i Saxogade 46-50. Institutionen blev oprettet under foreningen; Nødlidende kvinders kontor (senere mødrehjælpen) i 1920, og blev udskrevet af dennes drift i 1924.  Fritidshjemmets økonomi var baseret på donationer fra velmenende borgere i byen, samt økonomiske donationer fra en række kommuner og amter i Danmark. Fritidshjemmet modtog børn i alderen 1 - 12 år. Der blev oprettet klubber for de større børn, og mødre klubber om aftenen hvor mødrene fik mulighed for at debattere vigtige spørgsmål vedrørende børneopdragelse.  I 1937 flyttede fritidshjemmet til de nuværende lokaler i Saxogade 104A. I den gamle bygning oprettede Nanna Trojel Saxogaarden.  I 1944 lykkedes det Saxoly, at købe en grund i Bøndernes hegn, nær Hareskoven, skovgrunden som stadig bruges dagligt af begge Saxolys institutioner. I 1947 købte Saxoly grunden ved Bøtø på Falster, og fik i slutningen af året foræret en tidligere skolebarak fra en flygtningelejr for tyske flygtninge, som den dag i dag stadig fungerer som koloni for saxolys børn. Vedligeholdelse og istandsættelser af de 2 bygninger, foregår udelukkende for legat og fondsmidler, og har aldrig været afhængigt af kommunal økonomi.   i 2011 blev Saxolys institutioner atter til én enhed, da vi sammenlagde dem i en stor fælles klynge.  I Saxoly har vi årsberetninger, beretninger fra lejrture, skudsmål på tidligere ansatte, håndskrevne lønregnskaber og meget andet, som underbygger en fin og stærkt engageret historie. En historie om foretagsomme ildsjæle, som ville det allerbedste for børnene. En historie vi bærer videre og som vi er stolte af.