Velkommen til den
integrerede daginstitution
Saxoly Børnehus-vuggestuen
© Revideret maj 2021
Velkommen til den integrerede daginstitution Saxoly Børnehus
Denne folder henvender sig til såvel nuværende som kommende forældre i Vuggestuen, og er en kort beskrivelse af vores hverdag.
Vores adresse er: Saxogade 61 og Sønderboulevard 45
1662 København V
Tlf. 20198981
www.dittan@kk.dk
Saxoly Børnehus er en del af den selvejende klynge Saxoly. Vi har i institutionen 60 vuggestuebørn og 80 børnehave børn fordelt med 60 vuggestue børn og 40 børnehave børn i Saxogade 61 og 40 børnehave børn på Sdr. Boulevard 45.
I klyngen er der udover børnehuset, Saxogården og børnehaven Kongerosen. Vi har klyngeleder Kirsten Bergstrup, der har kontor i Saxogade 61, 3. sal.
www.aula.dk og på hjemmesiden
På vores digitale platform aula.dk kan du se fotos fra vores hverdag, finde praktiske oplysninger, læse nyheder og få nyhedsbreve, registrere dit barns ferie og meget andet.
Kort sagt er det her muligt, at læse lidt om hvad der foregår i institutionen, se forældrekalender hvad der er af arrangementer, hvad vi arbejder med, og hvad vi ønsker, at arbejde med fremadrettet.
Åbningstid
Mandag til torsdag: kl. 7:00 til 17:00
Fredag: kl. 7:00-16:00
Vores mål for det pædagogiske arbejde er
- i samarbejde med forældrene at give børnene omsorg i et trygt miljø
- at børnene i den tid de er her i institutionen vil udvikles, opleve tryghed, selvværd, glæde og respekt
- at børnene får nogle gode og positive oplevelser, der kan være brugbare for dem, også i deres udvikling fremover
- at vi arbejder med barnets selvhjulpenhed, barnet deltager i så meget som muligt
- at børnene gennem deres individuelle virke, og i samspil med andre børn og voksne udvikler et fundament for, at blive et selvstændigt og socialt menneske
Barnets behov
- at udvikle en positiv selvopfattelse
- at opleve respekt og blive opfattet kompetent
- at opleve tryghed (indre og ydre)
- at udvikle sig socialt (at kunne begå sig, løse konflikter)
- at lege og udvikle venskaber
- at bruge sin fantasi og kreativitet
- at have reel medindflydelse på eget liv
- at opleve meningsfyldte aktiviteter
- at få plads til fysisk udfoldelse
- at opleve naturen
- at få tid
Barnets start i institutionen
Når dit barn starter i Saxoly sker der en masse nyt - både for barnet og for jer. Vi vil meget gerne hilse på jer inden barnets start og fortælle Jer om starten i vuggestuen, samt tale om de praktiske forhold under starten.
Jeres barn vil blive tilknyttet én stue, og det er stuens personale, som står for “indkøringen” “Indkøringsfasen” varer som regel én til to uger, og vi forventer at I har mulighed for at afse tid til at deltage i denne indkøring. Det er en konkret vurdering af det enkelte barn, hvornår det er parat til at være alene i institutionen.
Stamkort
Når dit/jeres barn starter i Saxoly, skal I udfylde et stamkort elektronisk. Stamkortet indeholder alle praktiske oplysninger som adresser, telefonnumre m.v. Det er derfor vigtigt, at I husker at give os besked, når der er ændrede forhold, så vi kan ajourføre stamkortet.
Når I bringer/henter jeres barn
Når jeres barn kommer om morgenen, er I velkomne til at være lidt sammen med barnet på stuen, før I går.
Når I siger farvel til jeres barn, er det vigtigt, at I går, da der ikke er ret mange børn, som kan klare at sige farvel til mor eller far flere gange. Husk at fortælle os, hvis jeres barn har sovet dårligt om natten, ikke spist noget til morgen, eller hvis der er andet, som vi skal tage hensyn til. Hvis jeres barn er ked af det, når I går, er I altid velkommen til at ringe senere for at høre, hvordan det går.
Når I henter jeres barn, skal I altid huske at sige farvel til personalet. Samtidig kan I altid får besked om, hvordan jeres barn har haft det dagen igennem. Kommer I sidst på dagen, vil det ofte ske, at der ikke er personale tilstede fra stuen. Her kan I trygt henvende Jer til det øvrige personale, som ved besked omkring jeres barn.
Vi beder Jer om at være opmærksomme, når I kommer og går, at det kun er Jeres eget barn der går med ud af døren/lågen på legepladsen - og vær sikker på at døren/lågen er LUKKET inden I forlader den.
Husk at skrive på tjek ind, hvornår I forventer at hente jeres barn og kontakt os, hvis I bliver forsinket. Vi bruger informationen dagligt i forhold til vikardækning og timing af dagen.
Mødetid
Vi ser gerne, at Jeres barn afleveres før kl. 9.00, eller efter kl. 9.30.
I tidsrummet fra 9.00 til 9.30 holder vi morgensamling på stuerne.
Holder et barn fri, er hjemme pga. sygdom eller møder senere, vil vi så vidt muligt gerne have besked inden kl. 9.00 af hensyn til eventuelle ture, aktiviteter og personaledisponeringer. Vi planlægger vores dag om morgenen, og har vi planlagt en tur, men ikke fået besked om, at et barn møder senere, kan det meget vel være, at barnet ikke kommer med, fordi vi har valgt at tage en anden med i stedet.
Garderobe
I garderoben skal der ligge regntøj og gummistøvler, da det danske vejr er meget omskifteligt - og hjemmesko til indendørs brug. Der skal desuden ligge ekstra skiftetøj på badeværelset, bestående af undertøj, bluse, bukser og strømper, tyk og tynd trøje.
Børnene bruger hele huset til at lege i og dermed også garderoberne. Der kan derfor ligge en del legetøj, tøj og sko spredt over det hele, ligesom sko og tøj kan være forbyttet. Vi prøver på at holde styr på tøj og sko - derfor HJÆLP 0S MED DET, VED AT SÆTTE NAVN I ALT!!!
HUSK! Jeres barns garderobe er Jeres ansvar.
Alt tøj uden navn i lægger vi i en glemmekasse, og hvis ejerne ikke melder sig, bliver det brugt i institutionen som “extra skiftetøj”, hvis nogle af vores andre børn mangler noget.
Sygdom
Bliver et barn syg i løbet af dagen, eller har 38 grader i feber eller derover, kontakter vi Jer, så I hurtigst muligt kan hente barnet. Vi vil gerne have besked, hvis barnet fejler noget smitsomt f.eks. børnesygdomme, så vi kan informere de øvrige forældre ved at sætte et opslag op på opslagstavlen ude i opgangen.
Saxoly kan ikke modtage børn, som er syge. Børnene modtages kun, når de er smitte- og feberfrie og når de kan følge institutionens normale rytme (kost, udeleg, ture m.m.). Vi anbefaler at Jeres barn holder en feberfri dag derhjemme, inden det kommer tilbage i institutionen. Dette gør vi både af hensyn til barnet selv, men også af hensyn til andre børn, som kan risikere at blive smittet.
Hygiejne
Husk at vaske hænder forældre og børn når I kommer om morgenen og går hjem om eftermiddagen. Det forebygger smitsomme bakterier og sygdomme.
Medicin
Saxoly skal have en skriftlig instruktion fra barnets egen læge.
Er Jeres barn under behandling med penicillin, hostesaft, øjen- og øredråber m.v., skal behandlingen foregå i hjemmet.
Solcreme
I sommerperioden, når solen står højt, er det vigtigt, at I husker at give Jeres barn solcreme på, inden I afleverer om morgenen. Herefter sørger vi for, at børnene bliver smurt godt ind resten af dage
Skifte ble – procedure
Når I som forældre skal skifte ble på jeres barn, bedes I gøre følgende:
- tage et stykke af det hvide papirunderlag der hænger på væggen, og lægge det på puslemadrassen under barnet, med spritklude
- efter bleskift, at aftørre madrassen af hensyn til bakterier
Overtrækssko
Bruger vi ikke. Alle både voksne og børn skal tage fodtøj af i vores vindfang.
Udmeldelse
Udmeldelse kan ske til den 1. eller 15. i en måned og med 1 måneds varsel. Ved overflytning til fritidshjem er der dog 1 måneds opsigelse.
Forplejning
Vuggestuebørnene tilbydes fuldkost. Personalet i køkkenet sørger for morgenmad og eftermiddagsmad.
Vi lægger stor vægt på, at børnene får en sund, nærende og varieret kost, da det har stor betydning for barnets udvikling. Sunde kostvaner får man ikke blot ved at servere sund mad for børnene. Det er lige så vigtigt at personalet “sælger” maden til børnene, da det er den voksnes holdning, der er mest afgørende for barnets kostvaner.
Køkkenet tilbereder selv så meget af maden som muligt af så friske råvarer som muligt. Herved undgår vi for mange tilsætningsstoffer og bevarer flest vitaminer. Vi køber så vidt muligt økologiske madvarer, og i det daglige vil det ofte være vore indkøbsmuligheder og udbuddet af varer, der er medbestemmende for menuen.
Måltider
Morgenmad
Børnene tilbydes morgenmad i tidsrummet fra kl.7.00 til kl. 7,45. Tilbuddet er til alle børn uanset om de lige har rejst sig fra morgenbordet derhjemme eller ej. For de børn hvor morgenmaden i institutionen udgør et hovedmåltid er det vigtigt, at personalet sikrer at disse børn får ro og fred til at spise til de er mætte. Der veksles mellem forskellige typer gryn & brød. Børnene får tilbudt mælk til.
Formiddagsmad
Kl. 9.00 tilbydes børnene i
Børnehaven spiser rugbrød under deres samling om formiddagen.
Middag
Kl. 11.00 serveres der varm eller kold mad i vuggestuen, ifølge madplanen. Middagsmåltidet er et hovedmåltid. Middagsmåltidet udgør ca. 1/3 af barnets daglige behov for ernæring. Til middag drikker vi vand.
Kl. 11.15 spiser børnehaven deres madpakker.
Eftermiddagsmad/frugt
Alle børn får tilbudt eftermiddagsmad. Eftermiddagsmaden er et mellemmåltid og er planlagt i forhold til, hvad der stod på vuggestuemenuen til middag. Et lettere middagsmåltid skal suppleres af et tungere eftermiddagsmåltid. Eftermiddagsmåltidet vil som regel være en kombination af brød og frugt/grønt. Børnene får mælk til.
Sen eftermiddagsmad
Hvis der er behov for det, skal børnene have tilbudt lidt mad og drikke sent på eftermiddagen.
Det pædagogiske måltid
Det pædagogiske måltid er det måltid personalet spiser sammen med børnene. Personalet spiser med for dels at være rollemodeller for hvordan man spiser - dels ved selv at spise, at vise børnene, at maden smager godt, og på den måde opfordre børnene til at spise.
Sovetid
Børnene i vuggestuen sover til middag i tidsrummet fra kl. 12.00 - 14.00, men der kan også være behov for en formiddagslur eller en eftermiddagslur. De største børn, som måske ikke har så meget behov for at sove, vil alligevel blive lagt til at hvile sig, idet vi mener, at børnene også har brug for en pause midt på dagen.
Den daglige rytme
Kl. 7.00 Institutionen åbner. Mellem kl. 7.00 og 7,45 tilbydes børnene morgenmad
Vi spiser sammen vuggestue og børnehave hos Piraterne (i børnehaven)
Kl. 8.00 - 9.00 I dette tidsrum er børn og voksne sammen på tværs af stuerne
Kl. 9.00 - 9.30 I vuggestuen samles børnene på deres stuer og få et let måltid
mens de holder morgensamling
Kl. 9.30 – 10.30 Dagens aktiviteter
Kl. 10.30 - 12.00 I vuggestuen spises der frokost mellem kl. 10.30 og 11.00
Kl. 12.00 - 14.00 Vuggestuebørnene hviler eller sover, ingen børn vækkes mellem 12-14,00
Kl. 14.00 - 15.00 Når alle vuggestuebørn er vågnet, eller efter kl. 14.30, spises der
eftermiddagsmad
Kl. 15.00 - 17.00 Børnene hentes og vi er ude eller inde alt efter årstid og vejret.
Legetøj
Børnene må gerne have legetøj med i Saxoly. Det har vi principielt intet imod, men vi vil ikke påtage os ansvaret for at passe på det, derfor er det en god idé at skrive navn på det. Vi erstatter ikke, hvis legetøjet går i stykker eller bliver væk.
Hareskoven
Vi har en hytte oppe i Hareskoven. Vuggestuen bruger den i sommerhalvåret og børnehaven hele året. Vuggestuen tager af sted fra 2 års alderen, nogle gange alene, andre gange fælles med børnehaverne.
Adressen er: Saxoly Hareskovlejren
Frederiksborgvej 109
3500 Værløse
På en stor naturgrund ligger der to “skurvogne” med køkken, toiletter og 2 opholdsrum. Det er et utroligt dejligt sted med masser af plads til at boltre sig på, og med en låge lige ud til den rigtige skov. Børnene får lov til at lege på grunden, og så går vi nogle lange ture i skoven, hvor vi blandt andet samler grankogler, finder små søde frøer og store vorte-tudser. Der er også flere små og store søer med et væld af liv i. Hestene/ køerne udenfor lågen holder meget af os, fordi vi samler græs og mælkebøtteblade til dem. Vi har desuden en rigtig god bålplads, hvor vi bl.a. laver suppe og pandekager eller bare nyder varmen fra bålet.
Formålet med Hareskoven er:
- at kunne tilbyde mere fysisk plads, både til de børn der kommer med i skoven, og mere plads til de børn der er hjemme i institutionen
- at give børnene mulighed for en intens oplevelse af naturen
Forældre er meget velkomne til at tage med i Hareskoven, men det skal aftales med stuens personale.
Skovbussen kaldet Blåhvalen
Blåhvalen hører til børnehavegruppen. Idéen/målet med “skovbussen” er at give en mindre gruppe børn mulighed for - i en uge i træk - at fordybe og udforske sig i den danske natur. Der vil være et struktureret forløb med faste temaer i begrænset længde.
Tanken er at opdele børnehavebørnene i fire grupper af 11 børn. Vi forsøger for så vidt at tilgodese børnenes indbyrdes relationer, i det omfang det er muligt. Grupperne vil køre med skovbussen (blåhvalen) hver 4. uge. Der henvises i øvrigt til vores “skovbus-pjece”.
Fødselsdag
Vi kan fejre børnenes fødselsdag, efter aftale med Jer. Vi kan holde den i institutionen med medbragte boller, pølsehorn, frugt eller lign. Børnene må også gerne invitere hjem til fødselsdag, men vi vil i så fald gerne vide det lidt i forvejen, af hensyn til vores daglige planlægning.
Vi henstiller til, at Saxoly er en slikfri daginstitution.
Sukker
Vi har et naturligt forhold til sukker og det bruges med måde i køkkenet som krydderi ex. Vis Kanelsukker på risengrøden. Vi tillader ikke sukkerholdige fødselsdage.
Forældresamtaler
Vi inviterer jer til forventningssamtale, når I har sagt ”ja tak” til en plads i vuggestuen, eller indenfor den første uge ved vuggestuestart. Det aftales med den enkelte stue, hvorledes det passer jer og os. Ved denne samtale udveksles der oplysninger om institutionens rammer, barnets rytmer og der aftales evt. en indkøringsplan. Der tilbydes også en samtale 3-5 mdr. efter barnet er startet.
Desuden kan du/I og vi som institution holde samtale efter behov.
Desuden opfordrer vi Jer til at aftale et møde med os, hvis I føler behov herfor. Det behøver ikke nødvendigvis at være, fordi I føler, at der er noget galt. Det kan lige så godt være for at høre, hvordan det går med Jeres barn i dagligdagen. Selvom vi har kontakt med Jer dagligt, kan det måske være rart at sætte sig uforstyrret ned og tale sammen. Samtalerne vil fortrinsvis blive lagt i åbningstiden.